Om Buehøjgård Møbelforretning

Byen Hove

Der er forskellige forklaringer på stednavnet Hove. En teori er, at bakketoppens markante oldtidsminder - en langdysse og en kæmpehøj - er rester af et før - kristent Gudehov, dvs. et Helligsted.

Ved denne lokalitet skulle der have ligget en gård, som fik navnet HOFWUM. Det betyder VED HOVET, og navnet HOVE skulle således være afledt af HOFWUM.

Buehøjgaards historie

Historie og stamtavle kan føres tilbage til tiden omkring Biskop Absalon (1128-1201).

I Valdemarstiden var gården HOFWUM (senere BUEHØJGAARD) i Biskop Absalons eje.

Gaarden HOFWUM / BUEHØJGAARD

 ( efter Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne, Roskilde 1925 )

I Nærheden af Smørum Herreds Tingsted og Gudehov havde en Stormand bygget en Gaard, der blev kaldt Hofwum dvs. Ved Hovet.

l Valdemarstiden var Gaarden i Biskop Absalons Eje, og i år 1177 skænkede han den til Vor Frue Kloster i Roskilde for at hædre sin afdøde slægtning, Margrete af Ølleshoue (nu Højelse). Denne var ombragt af sin Ægtefælle Herlogh, som gav det Udseende af, at hans Hustru havde begaaet Selvmord, hvorfor hun blev jordet paa en øde Mark ved Stranden. Men om Natten brændte Lys over Graven, og da dette kom Bispen for Øre, undersøgte han de nærmere Omstændigheder ved Dødsfaldet, og Herlogh tilstod da sin Brøde. Margretes Lig blev nu i højtidelig Procession ført til Roskilde Vor Frue Kirke, hvor der blev oprejst hende et prægtigt Gravmæle. Og i Aarhundreder æredes hun som en Helgeninde, til hvis Grav der stadig valfartede Folk, navnlig fra det nordøstlige Sjælland.

Hvor Gaarden HOFWUM har ligget, kan vel ikke bestemt paavises.

Traditionen fortæller imidlertid, at den Gaard i den nuværende Hove By, der ligger op til Kæmpehøjen Buehøj, i gamle Dage var en stor Gaard, hvis Udbygniner omsluttede en stor, græsbevokset Plads, hvorpaa der om Sommeren græssede Heste og Ungkvæg. Og da i den tidlige Middelalder, en Storbondes Vaaningshus var et Bulhus, opført af Bjælker, medens hans Gaards Udhuse altid laa i nogen Afstand derfra og spredt i en større Halvkreds,  tør vi mulig antage, at vi der har Stedet (BUEHØJGAARD), hvor Absalons gamle Gaard har Iigget.

Gaardens Jorder har den Gang nærmest været større og mindre Bakkepartier, der skraanede mere eller mindre stejlt ned mod dybe Dalstrøg og store Mose- og Vanddrag: Hove Aa, Flintebjerg Rende, Væraa, samt det mægtige Løye Sødrag. Af lndskæringer fra Aaerne skal her kun nævnes Torssø, den gang en lang, smal Sø, nu en Mose, og Stenbækrenden, begge fra Hove Aa.

Kun de nærmest Gaarden liggende Bakkestrøg var opdyrkede; men mod Øst henlaa Øllebjerg (d. e. Ulvebjerg) ,Rompeholm og Svalebakken øde, og ligeledes den store Strækning Tungen, Vest for Stenbækrenden. Nord for Gaarden laa de to Smaaskove Lunden og Lille Lund, samt Skov hist og her paa Bakkestrøg og Skrænter, f. Eks. Horsbjerg, Tornagre, Egebjerg og Risholm. Resten at Jorderne var store Eng- og Mosedrag.

Da Gaarden var overdraget til Klosteret, blev Bedriften styret ved Gaardsæder; men da Stormændene senere gik bort fra Stordriften, udskiftede de en Del af deres Jordej i Smaagaarde, som blev overdraget hidtilværende Bryder og Gaardsæder i Fæste.

Klosteret har da ogsaa set sin Fordel ved at udstykke sin Avlsgaard saaledes, at den blev delt i 4 Boliger hvis Brugere skulde svare en aarlig, fast Landgildeydelse.

I den nye By Hove, der herved blev grundlagt, laa den Gaard, som vi formoder i sin Tid var Absalons Gaard, og som vi vil betegne sorn Nr.1, Øst for Alfarvejen; og lige overfor, men Vest for Alfarvejen, laa Gaarden Nr.4.

I Byens sydlige Side laa Gaarden Nr.2; og lige overfor denne, men Vest for Alfarvejen, laa Gaarden Nr. 3. - Kort før Reformationen blev Gaarden Nr.1  delt i to lige store Gaarde, Nr.1a og 1b, af hvilke Nr, 1b. blev lagt mellem Nr.1a og Nr.2.

Senere blev ogsaa de øvrige Gaarde delte, men saaledes, at baade Bygninger og Jorder halveredes, og Bygningerne forblev saaledes liggende samlede, som Tvillingegaarde.

Efterhaanden kom Byen Hove saaledes til at bestaa af 8 Gaarde